Mandø besøges hvert år af fantastisk mange fugle på vej til og fra deres sommer- og vinter opholdssteder.

De mange - især bramgæs - overvintrer på Mandø fra oktober indtil midt i maj.

Se meget mere om Vadehavet her:

Et besøg i det lille lokalhistoriske museum “Mandøhuset” er værd at prioritere.

Redningsstationen ejes af foreningen Mandøhuset. Den fungerede som redningsstation fra 1912 til 1961.

Redningsbåden blev for mange år siden sendt til Grønland.

På redningsstationen er der i turistsæsonen skiftende udstillinger.

Mandø fik sin første mølle i 1820erne. Indtil da blev kornet kørt til fastlandet og malet i Skallebæk Mølle nær Seem, hvilket var meget besværligt.

Den første mølle blev opført som en stubmølle, men den var vanskelig at håndtere, og allerede 10 år efter blev den nuværende vindmølle, en såkaldt Hollandsk mølle opført.

Møllen har fungeret helt frem til 2. verdenskrig. Efter krigen overtog Mandø Hjemstavnsforening - nu Mandøforeningen - møllen, og forpligtigede sig til at holde møllen i stand som øens vartegn.

I en lang årrække stod møllen og forfaldt.

Efter en omfattende restaurering stod Møllen færdig restaureret 2008 og kan nu igen male korn.

Kirken er opført i 1639 og restaureret i 1727.

Bygningen er en langhusbygning af mursten, med et vestfor beliggende våbenhus fra 1792.

Kirken og kirkegården ligger på et værft (forhøjning), for at sikre dem under højvande.

Mandø sogn er et af de mindste sogne i landet.

Kirkehandlingerne varetages af præsten i Vester Vedsted.

På stormflodssøjlen, nedenfor diget, vest for redningsstationen, står stormflodssøjlen. Herpå er en række højder på vandstande markeret.

Under stormfloden i 1532 eller 1558, da øen blev fuldstændigt oversvømmet, gik både by og kirke på Gammel Mandø tabt. By og kirke blev genanlagt på Gammel Mandø, men godt 100 år senere gik det galt igen, og under Den Anden Store Manddrukning i 1634 gik det hele tabt igen.

Mørke er nogle steder i verden et særsyn. Ved Vadehavet er der dog stadig mørke, og området omkring Mandø er et af de mørkeste steder i Danmark. På verdensplan certificeres mørke områder under betegnelsen "Dark Sky" og siden efteråret 2018 har Esbjerg Kommune, i samarbejde med blandt andet Nationalpark Vadehavet, Aarhus Universitet, Myrthuegård, Vadehavscentret, astronomientusiaster, Business Region Esbjerg og Mandø Fællesråd, arbejdet på at få Mandø på listen over "mørke områder".

Projektet Dark Sky Mandø fokuserer på tre centrale elementer:

1 at udvikle bæredygtig helårsturisme af høj kvalitet, 2 at understøtte en øget bosætning, der er med til at sikre, at Mandø også i fremtiden er en levende og attraktiv ø. 3 at etablere et observatorium der både fungerer on-site og longdistance, så der kan indsamles relevant data til uddannelses- og forskningsmæssige øjemed.

Tilbud om guidet stjernekikkeri

Pengene til legepladsen blev doneret privat af medlemmer af Kann Rasmussen familien, så derfor hedder legepladsen ”Villums legeplads” efter Villum Kann Rasmussen, grundlæggeren af VELUX.

Det var vigtigt for familien, at legepladsen blev indrettet som en rigtig Mandø-legeplads, hvor elementer fra naturen og øen indgik. Der er derfor ”trædefisk”, sæler, faskingårde som balancetrædesten, en nyopført møddingsmur og en ensilagebeholder. Der blev anlagt en klit, hvor hjelmene har fået fat.

Grunden er stillet gratis til rådighed af fonden bag det tidligere Klithus Mandø.

Esbjerg Kommunes Lokalrådspulje betalte for et forprojekt og øens erhvervsdrivende har hjulpet med tilskud til landmåler og byggesagsbehandling.

En arbejdsgruppe bestående af medlemmer af Kann Rasmussen familien, Mandø Fællesråd og andre ildsjæle på øen stod for arbejdet med etableringen og Mandø Fællesråd ejer formelt legepladsen i dag.

Den passes af frivillige. Esbjerg Kommune sørger for legepladstilsynet.

Legepladsen er tegnet af Move Arkitektur fra Esbjerg.

I ensilagebeholderen eller roekulen, som vi kalder den, hænger der kopier af tegninger fra den afdøde, Sigurd Michaelsens bog “Mandødrenge”.